Skip to content

Fritidsordningen (0.-3. kl.)

billede

Fritidsordning

Vores fritidsordning er et godt sted at være. Her er trygt og her er sjove voksne, der kan give et kram og lytte og se børnene. Her kan man lege frit og udvikle sig. Via leg og spændende aktiviteter, lærer børnene noget om forpligtende fællesskaber og sammenhold – også på tværs af klasser.

Vores største fokus ligger på at give børnene et sundt fritidsliv, som de vil huske i mange år fremover. Et børneliv fyldt med leg, latter og betydningsfulde venskaber.

Vi bruger megen tid udenfor – men hallen er en god afveksling til andre aktiviteter.

billede

Spændende og kreative rammer

I vores fritidsordning vægter vi børnenes fritid højt. Det er også grunden til, at vi hos os har droppet S’et og kalder fritidsordningen for FO og ikke SFO. Vi arbejder dagligt for at sikre de bedste rammer for børnene til at skabe gode relationer og udvikle sociale kompetencer i fællesskaber.

Vi slipper legen løs på vores alsidige legeplads, som også rummer et stort skovområde. Her er der uendelige muligheder for, at børnene kan udvikle og udfolde deres kreative idéer.

billede

Bindeleddet mellem skole, fritidsordning og hjem

Pædagogerne i FO er i skoletiden tilknyttet en klasse som fast klassepædagog. Børnene oplever at have velkendte og engagerede voksne omkring sig dagen igennem.

Vi er bindeleddet mellem skole, fritidsordning og hjem.

I løbet af året har vi faste aktiviteter. Fx Halloween, som vi afslutter med en fest og en uhyggelig rundtur i kælderen. Vi har forskellige ugeaktiviteter i løbet af året, som vil fremgå af ugeplanen på ForældreIntra.

billede

Hverdagen

Fritidsordningen er for 0. - 3. klasse. 4. - 6. klasse har klubordning.

Når børnene i 0. - 3. klasse har fri fra skole, starter de eftermiddagen ude. Hver dag bliver børnene tilbudt eftermiddagsmad mellem kl. 14.00 til kl. 15.00.

Åbningstider

Der er morgen-FO hver dag fra kl. 7.00-8.05

Eftermiddags-FO - fra skoledagens afslutning til:

  • Kl. 16.45 - (man til tor)
  • Kl. 16.15 - (fre)

Ferie/lukkedage

Vi har lukket i 4 uger i sommerferien, mellem jul og nytår, og i de 3 dage op til påske.

Efterårsferie og vinterferie har vi åbent mandag til onsdag med tilmelding. Her er vores åbningstid kl 7.00-16.45